4 minutters læsning

Unfair prissætning: Derfor koster bilforsikring kassen

Adam Ingwersen
02 september, 2020

Den etablerede forsikringsbranche skærer mange bilister over én kam. Så selvom du kører som en drøm, skal du som ung bilist stadig punge ud. I Undo vil vi gerne gøre det mere fair at tegne en bilforsikring. For at kunne gøre det, skal vi forstå hvordan markedet fungerer i dag. Snup en kop kaffe, og bliv klog på den uretfærdige prissætning her.

Forsikringsselskaber opkræver penge fra deres kunder - en præmie - , imod at de har deres kunders ryg, hvis uheldet skulle være ude. Set igennem forsikringsselskabets øjne er den allerbedste kunde den, der betaler sin årlige præmie uden at have brug for hjælp.

Men det sker desværre, at nogle kunder kommer galt afsted. For at helgardere sig, deler forsikringsselskaberne omkostningerne for de skader ud over alle deres kunder. Din præmies prissætning bliver derfor afgjort ud fra, hvor stor sandsynlighed der er for, at du og andre kunder har brug for forsikringsselskabets hjælp.

Det kan være svært at forudsige - men det er præcis det, en aktuar har til opgave. På baggrund af deres udregninger fremstiller de en pris ud fra, hvor meget hver kundegruppe vil koste forsikringsselskabet i erstatningskroner.

Det giver alt sammen meget god mening. Problemet er bare, at det ender med at ramme meget skævt, når vi kigger på, hvordan bilforsikringer bliver prissat i dag.

The curious case of Kirsten

Den gennemsnitlige dansker er 41,8 år gammel, tjener 326.000 kr/år før skat og kører rundt i en volkswagen. Ifølge Danmarks statistik hedder hun med alt sandsynlighed Kirsten. Hvis Kirsten bor i Århus og skal tegne sin første bilforsikring, koster den med kasko 6000 kr/år.

Ud af sin årlige løn ender Kirsten med at bruge 1,8% af sin årlige bruttoindtægt alene på at have sin bil forsikret.

Her undlader vi at tage højde for skat, arbejdsmarkedsbidrag og lignende for at få et klarere overblik.

Hvis vi tager et kig på, hvad det koster for den unge bilist at tegne en bilforsikring, ser det noget anderledes ud.

De nyeste tal fra Danmarks statistik fortæller, at hvis du er mellem 20 - 24 år gammel, tjener du ca. 150.000 kr/år. Hvis vi placerer samme unge bilist på Kirstens adresse, giver personen samme bil, og kørselserfaring, vil den billigste forsikring med kasko koste 12.000 kroner årligt. Det betyder reelt set, at den unge bilist skal bruge 8% af sin årlige indkomst på en bilforsikring.

Som ung bilist skal man betale over 4 gange så meget af sin årlige bruttoindtægt for præcis den samme type dækning, som Kirsten får - også selvom ingen af dem nogensinde har lavet en skade, bor det samme sted og kører rundt i samme bil.

Selv hvis vi ikke tager højde for indkomsten, betaler den unge dobbelt så meget for forsikringen som Kirsten.

Unge bilister står for en kedelig statistik - de har tendens til en tung højrefod og er oftest involveret i uheld. Derfor koster deres bilforsikring mere end de ældres.

Den måde at prissætte på vil vi gøre op med i Undo. Vi mener nemlig ikke, at det er fair at enkelte dårlige bilister, skal ødelægge det for alle andre.

Som forsikringsselskab har vi behov for at vide mere end vores kunders alder for at vurdere, hvem der potentielt kan stå for skader på deres biler. Det er for eksempel meget mere relevant at vide hvor forsigtigt, hvor meget, hvornår og hvorhenne en kunde kører.

I Undo er vi overbeviste om, at man godt kan få den type informationer via den rette teknologi. Hvordan det lykkedes os, kan du læse om i vores næste blogpost.

En ny måde at tænke bilforsikring på

Uanset hvordan man anskuer det, vil der altid være bilister, der kører som en brækket arm, og som udsætter sig selv og andre for fare. Årsagen til, at bilforsikring er dyr, er fordi mange forsikringsselskaber ikke kan finde ud af at identificere vanvidsbilister.  

Vi tror, at det er fordi, man hidtil ikke har kigget på, hvordan folk rent faktisk kører. UNDO vil derfor sørge for at afvise de allerværste bilister baseret på deres kørsel - så du ikke skal betale for dem. Hvis man vil have en billig bilforsikring, må man køre ansvarligt.

Hos UNDO synes vi, at det er mest fair.

Vi vil gerne give dig muligheden for at være blandt de første, der downloader appen.

Vi tilbyder dig den bilforsikring, du fortjener.

En bilforsikring, hvor din pris er baseret på, hvem du er bag rattet - ikke på papiret.

Skriv dig på ventelisten, og vær blandt de første til at prøve vores bilforsikring 🚗

Bloggen er skrevet ud fra informationer, vi har fundet hos Dansk Statistik, *Forsikring & Pension og fra Forsikringsguiden.