6 minutters læsning
Ferie, Skiferie, ulykkesforsikring, Ansvarsforsikring, sports

Knæk og korsbånd... og en voksen-skideballe

Nomi Simone Forchhammer
10 februar, 2020

Hvis der er noget, vi er vilde med hos Undo, så er det, når I tager os med ud at rejse - nu har vi været afsted med jer over 7000 gange ude i verden.

Lotte på 26 er en af dem, der har haft os med i lommen. Hendes absolutte yndlingsform for ferie er skiferien. Senest fik Lottes rejseforsikring et power up med skiferiedækningen, da turen gik til Schweiz. Her kan du læse om Lottes mange år på ski, fede minder og om dengang, det gik rigtig galt på en piste i Alperne.

Skiferien er et nostalgitrip

“Jeg elsker skiferien på grund af den der nostalgiske følelse, jeg altid får, når jeg er afsted. Det er den der måde, man er sammen på, hvor man bruger hele dagen på at være aktiv, og om aftenen er man sammen om at være smadrede, hygge og spise god mad. På ski er der ikke alle de der udefrakommende faktorer, man skal tage sig af - man er der jo kun for at stå på ski. Og så har jeg også totalt en svaghed for Alperne, de smukke bjerge og udsigterne. Jeg er ret frankofil, men tættest på mit skihjerte er Norge.”  

“Første gang jeg stod på ski oppe i Hemsedal, var jeg 3 år. Min familie og jeg var afsted med en stor gruppe af andre familier. Det var ret genialt gjort, fordi så kunne de voksne skiftes til at køre rundt med os unger i sådan nogle seler foran sig. Det går rimelig langsomt, når man dengang lavede pizza-skien hele vejen ned. Jeg har et helt særligt minde fra en familie-skiferie. Jeg tror måske jeg var 6 år gammel, og de voksne havde arrangeret en gallaaften, hvor alle os børn skulle lave et teatershow. Forestillingen hed ‘Den Lille Røvhætte’, og jeg husker, at den var virkelig upassende. Jeg spillede vist en frisør og skulle ordne en eller andens hår. Det var super kogt, men alle de voksne var helt flade af grin over det, og det var en kanon sjov aften.”

På skihøjskole i Alperne

“Jeg har tit oplevet, at når drengene er på ski, går det lidt hurtigere og vildere for sig. Det lagde jeg især mærke til, da jeg var afsted på ski med Oure højskolen. Vi var ikke særlig mange piger i vores gruppe, så jeg havde lidt følelsen af at være den langsomme, som de andre skulle vente på hele tiden. Og det er jo lidt utaknemmeligt, fordi hvis man er den, de andre venter på, så får man heller ikke nogen pauser. Så man bliver også meget hurtigere kørt træt.“

“Der var en dag, hvor vi var afsted i et off piste område. I ugerne op til var min ski-selvtillid ikke helt oppe at ringe, men for en kort stund fik vores instruktør mig til at glemme det. Jeg husker i hvert fald, at jeg kiggede ud på det her område, der var helt stille, dækket i helt urørt puddersne, og tænkte: “aj det her kan jeg godt!”. Så der var jeg totalt flyvende, og indhentede alle de hurtige gutter ned af pisten. Næste dag smadrede jeg så mit korsbånd.“

“Det var en dag, hvor der natten forinden var faldet ret meget sne. Om dagen begyndte det at tø, så sneen var ret tung i det. Jeg havde spændt mine bindinger hårdt ud fra logikken om, at hvis jeg nu tabte mine ski, ville det være ret svært at finde dem igen. Da vi kører afsted, begynder jeg at sakke lidt bagud fra resten af gruppen. Det gjorde mig stresset, og pludselig kan jeg ikke se mine ski i sneen. Den ene ski kører så over den anden, og i stedet for at falde af, så drejer mit knæ med over, så mit korsbånd bliver flået over.”

“Jeg blev hentet oppe på pisten af nogle virkelig sure, franske pistours - det er dem, der kører rundt og henter folk på en snescooter, hvor man så bliver fragtet ned i sådan en “banan-båre”. Jeg fik en regulær voksen-skideballe, fordi pisten, vi havde kørt på, åbenbart var lukket. De råbte i hvert fald af mig på halv fransk, halv engelsk, mens jeg lå der med tåre ned af kinderne. Der var nul sympati fra deres side af”.

“Selvom pisten havde været lukket, dækkede min forsikring dengang heldigvis, fordi jeg havde kørt sammen med en Euromaster-skiinstruktør. Og Thank God for det, fordi det blev virkelig en dyr omgang.”

“Allerede da jeg kom ned fra pisten, blev jeg tilset af en læge, der gav mig en foreløbig diagnose. Ham skulle jeg så betale omkring 60 euro for med det samme på mit dankort. Efterfølgende skulle jeg så humpe hen på de sure franskmænds ski-kontor og betale for turen ned. Det kostede 700 euro. Jeg var ikke helt sikker på, at jeg havde nok penge på mit kort, så de tog mine ski i pant, indtil jeg havde betalt næste dag. Da jeg så kom tilbage til vores hytte, fik jeg besøg af flere læger, der kiggede på mit knæ og gav mig nogle sprøjter. Det hele var egentlig super mærkeligt, og jeg kan ikke rigtig huske, hvorfor jeg fik de der sprøjter. Dagen efter kunne jeg godt se, at den var helt galt med knæet. Lægerne mente også, at jeg skulle opereres. Så jeg ringede til SOS International, som er dem, der arrangerer hjemtransporter. Næste dag igen var jeg på vej hjem, hvor jeg altså både blev kørt ud til lufthavnen og hele vejen ud til flyet. Jeg skulle have sådan et særligt flysæde, hvor jeg kunne ligge helt ned”.

“Derudover så havde jeg købt et skiliftkort for 4 måneder, som min forsikring også refunderede. Alt det her har jo kostet kassen. Og jeg kunne lige knap nok betale de penge, jeg selv skulle ligge ud til at starte med, for at kunne få mine ski igen. Så meget for bare at være 19 år og dum på ski.”

“Jeg havde slet ikke overvejet, hvor omfattende det egentlig er, når man kommer til skade på ski. Det hårdeste var nok, at skulle vinke farvel til højskoleopholdet på ski, og indse at der nok ville gå lang tid, før jeg kom afsted igen”.

"Et par måneder efter ulykken, hvor jeg kun har kunne ligge ned og lave ingenting på en sofa, blev jeg opereret. Og så gik der nok 3 år, før jeg overhovedet turde stå på ski igen.“

Første gang på ski igen efter ulykken

“Efter ulykken var jeg blevet lidt af en bangebuks - ikke fordi selve oplevelsen var traumatiserende, men jeg orker bare ikke at skulle deale med et ødelagt knæ igen. Krykker og den der store donjoy på benet er virkelig noget bøvl. Det endte med at være min far, der tvang mig afsted på ski i Alperne. På det tidspunkt havde jeg næsten glemt, hvor hyggelig skiferie er. Den der form for afslappede samvær, uden telefonen ude i naturen er bare helt unik og noget, jeg virkelig havde savnet.”

“Siden da har mig og min far været afsted sammen hvert år - det er blevet til vores tradition. Det er klart, at nu står jeg nok lidt mere mormor-agtigt på ski, så jeg holder mig fra off piste, og jeg bruger sindssygt meget energi på min teknik, for jeg skal virkelig ikke falde igen. Sidst vi var afsted, var vi lige mellem Schweiz og Østrig. Det var lidt grineren, fordi jeg fik en notifikation fra Undo, hver gang vi kørte over landegrænsen, så den ved jeg præcis hvor var på vores ture ned af bjergene.”  

Få den fedeste skiferie - også som nybegynder

Lige her til sidst, har du så et par gode råd til dem, der skal afsted på ski for første gang?


“Køb nu bare det undervisning! Hvis du skal afsted på ski som voksen, er det højst sandsynligt, fordi, du er blevet hevet med, af sådan nogle som mig, der har gjort det i mange år. Hvis din oplevelse skal blive ligeså fed som min, bliver du nødt til at have et par skiteknikker på plads. Og hvis man ikke kan finde ud af at stå på ski, bliver det virkelig usjovt for alle parter. Og husk også lige at lade vær med at være en af de der multi-spader, der ikke tager hensyn til de andre på pisterne. Så hvis du er den, der kører bagved andre, er det dig der sørger for ikke at vælte de andre ned.”

“... Og så ved jeg godt, at jeg virker super cheesy nu, men husk nu at have den forsikring med dig. Jeg så nogle af de regninger fra min ulykke - og det var nogle fuldstændige vanvittige tal, der totalt ville ruinere mig. Så jeg er altid up to date med, hvad man skal have med sig. Skiferie er jo dyrt nok i forvejen.”

Undo har huskelisten til dig, der skal afsted på ski.